Læseguide til
Gammel Testamente

Bogen du vil nyde at læse i ro og mag med bare 2-3 sider om ugen, når du læser hele Gammel Testamente igennem!

Alle Nicolais godbidder

Her er alle Nicolais godbider samlet

Læs flere anmeldelser

Kongebøgerne

. Kongebøgerne i sin endelige form forklarer historien for de deporterede israelitter i fangenskabet i Babylon. Udviklingen fra et storrige under Salomo til begge rigers undergang beskrives i et profetisk perspektiv, hvor kongernes rolle evalueres ud fra Femte Mosebogs indskærpelse af troskab mod Guds lov. Nordrigets konger vurderes ud fra deres videreførelse af Jeroboams afgudsdyrkelse og Sydrigets konger i forhold til deres holdning til templet og fjernelsen af ofringer på højene. Bøgerne fokuserer på den lange historie med lovbrud og afgudsdyrkelse. De betoner behovet for pagtfornyelser under Asa (2 Krøn 15,12), Joash (2 Kong 11,12), Hizkija (18) og Josija (22-23). Desuden bliver der stadigt større afstand mellem løfterne og deres opfyldelse på betingelse af lydighed mod Gud og hans vejledning.

Samuelsbøgerne

Samuelsbøgerne beretter om overgangen fra dommertid til kongetid og fokuserer på tre hovedpersoner. Samuel er Guds profet, som salver Israels to første konger, den frafaldne kong Saul og den trofaste efterfølger, David. Indtil 2 Sam 5 fokuseres på kampen mellem Davids hus (1 Sam 19,11; 20,16) og Sauls hus (2 Sam 3,1.6.8.10). Derefter følger ulykken i Davids eget hus (2 Sam 12,8.10).

Ruths Bog

Hovedpersonen Ruth, en moabitisk kvinde, bliver enke og flytter med sin svigermor, Noomi til Bethlem, hvor hun bliver gift med Boaz og stammor til kong David.

Dommerbogen

Bogen handler om ledere, der befriede Israel fra fjenderne fra den tidlige bosættelsesfase og frem til Sauls regeringstid. Det er en historie om frafald og frelse, om vigtige bibelske personer, et tiltagende sammenbrud i dommertiden. Men mest af alt handler bogen om en uhyre tålmodig og barmhjertig Gud

Josvabogen

Bogen fortæller om israelitternes erobring af landet som opfyldelsen af Guds landløfter. Moses’ efterfølger, Josva, leder felttoget mod de kana’anæiske byer, tildelingen af landet til stammerne og folkets fornyelse af pagten med Gud.

Datering af erobringen og bosættelsen

Bibelens kronologiske ramme for Israels tidlige historie hviler på, at Salomo påbegyndte opførelsen af templet i sit fjerde år i 968 eller 966 f.Kr., 480 år efter udvandringen af Egypten (1 Kong 6,1). Det støtter en datering af ankomsten til Kana’an i ca. 1410 f.Kr.
Det svarer til en arkæologisk periode i en tidlig fase af senbronzealderen (Late Bronze I), der slutter omkring denne tid.

Femte Mosebog

Femte Mosebog foregår på Moabs sletter i Shittim som forberedelse til erobringen (4 Mos 25,1. Jos 2,1; 31). Den tager afsæt i rejsen i ørkenen (1,1-5) og genfortæller i 5 Mos 1-4 opholdet i ørkenen som den historiske og pædagogiske baggrund for Moses’ taler. Bogens sidste historiske begivenhed er, at Gud begraver Moses uden for landet som følge af hans ulydighed mod Gud (34,58), og fortælleren slutter af med en nekrolog over Israels store profetiske leder (34,10-12).

Fjerde Mosebog

Fjerde Mosebog skildrer Guds hellighed og nåde gennem generationsskiftet under ørkenrejsen, og det vil indskærpe lydighed mod Gud over for kommende generationer. Frafald og dom er den røde tråd i ledernes oprør mod Moses (4 Mos 12; 16-17), folkets utilfredshed (4 Mos 11) og spejderes vantro (4 Mos 13-14). Selv Moses fejler (20,1-13) og må nøjes med et glimt af Kana’an fra Abarim øst for Jordan (27,12-23), men han forbereder det næste slægtled på fremtiden (4 Mos 21 og 32-36).

Tredie Mosebog

Forordningerne og lovene i Tredje Mosebog skal vise, hvordan det trods synd og overtrædelse alligevel er muligt at have fællesskab med den hellige Gud. Først forklares ofrene (3 Mos 1-7), og Aron og hans sønner indvies til at bringe dem (3 Mos 8-9). Efter præstesønnernes overtrædelse og død i 3 Mos 10 indskærpes hellighed og renhed i forhold til helligdommen, livsførelsen og præstetjenesten.

Første mosebog

Fortællingerne giver læseren det første møde med skabelse, det gode, ulydighed, død, velsignelse, udvælgelse og mange andre bibelske temaer. Læseren bør lægge mærke til, hvordan verden genskabes efter dommen, og hvordan Gud højtideligt
bekræfter sit forhold til mennesker gennem pagtceremonier. Læserens etiske kompas kan formes gennem fædrenes liv, gerning og udvikling under udfordringer i et fremmed og ukendt territorium og i det spore Guds
hjælp og ledelse.

Anden Mosebog

Anden Mosebog fokuserer på den store fortælling om Herrens frelse gennem udvandringen af Egypten og overgangen over Sivhavet (6,6; 7,4-5; 15,11-12). På Sinaj åbenbarer Gud sig for at give Israel de ti bud (20,1-17) og andre love, og han slutter pagt med folket (19,3-6; 24,3-8). Moses kaldes til at føre folket ud af Egypten (3,6-22), og han leder folket under rejsen, gennem pagtslutningen i 2 Mos 1924 og i konstruktionen af helligdommen, hvor Gud manifesterer sit nærvær i folket (40,34-38).